KORSGAARDEN

Et Kristent Hjem - hvor du kan få hjælp 24 timer i døgnet

Måned: marts 2018

INTET INTERNET OG INGEN MOBILER

Computer Boy 1Vi hører af og til om familier, der har sagt farvel til “det moderne liv” og er flyttet langt ud på landet. De vil “Back to Basics”, som de siger. Dvs. væk fra verdens stress og jag  og larm.

Og noget af det, der skaber mest stress og “larm” i vore hjerner i dag er internettet og mobiltelefonen.

Få steder på jord kan vi blive fri for disse stressfaktorer, der æder af vor opmærksomhed og vor dyrebare tid.

Professor i neurobiologi Albert Gjedde siger,  at det  stresser hjernen, at vi hele tiden “er på”.  Det stjæler noget meget værdifuldt fra vore hjerne – nemlig pauserne.

Hjernen har grundlæggende 2 funktionsformer:

1. den indadvendte, dagdrømmeriske funktion. Her får hjernen ro til at genopleve fortidige oplevelser og gøre sig klart, hvordan den bedst muligt tackler fremtidige udfordringer.
2. og en funktionsform hvor hjernen fokuserer på og forholder sig til akutte udfordringer.

“Rent biologisk, fra tidernes morgen, har de akutte udfordringer været noget, man skulle forholde sig meget intensivt til her og nu, for det kunne have betydning for ens overlevelse. Det er forbundet med den tilstand, der hedder stress”, fortæller Albert Gjedde.

Ved en stresstilstand forholder man sig til en akut udfordring, som man rent biologisk forventer bliver overstået i løbet af relativt kort tid, forklarer han.

Men når tilstanden ikke er hurtigt overstået, kan det betragtes som en KONSTANT TRUSSELS-TILSTAND. Og denne konstante trusselstilstand, der svarer til, at du konstant har mobilen tændt eller kigger på pc-skærmen, slider kolossalt meget på hjernen og dermed også på din psyke.

Vi har alle nutidens moderne maskiner, der skal gøre vore liv lettere og mere behagelige. Men aldrig har vi været mere stressede og aldrig har vi indtaget mere medicin eller rendt mere til psykolog, for at få hjælp til at håndtere stress og depressioner.

Det får store konsekvenser for vort helbred og vor psyke, når vi stjæler hjernens pauser. For pauserne tjener afgørende formål. Vi har brug for LANGE mentale pauser.  Hjernen og vores nervesystem har brug for ro. Der er mange undersøgelser, der viser, at det både går ud over vores trivsel og vores effektivitet, når vi skipper pauserne.

Vi finder telefonen frem 117 gange om dagen og bombarderer vores hjerne med indtryk, følelser, opgaver og muligheder, der skal tages stilling til. Dermed pumper vi konstant stresshormoner rundt i kroppen og slider den ned.

53Dette er slet ikke foreneligt med værdierne og livet på Korsgaarden.

Derfor bruger vi ikke mobiltelefoner på Korsgaarden, men har 1 eller flere fastnet-telefoner, som folk kan låne.  Hvis man har en mobiltelefon opbevares den i en aflåst box, og man kan tage den med sig, når man bevæger sig udenfor Korsgaarden. Men selv derude i Verden opfordrer vi stadig til, at man ikke bruger den til andet end opkald til Familie, Venner og Bekendte.

Internettet på Korsgaarden er kun åbent 3 timer om dagen for dem, der skal bruge det med specifikke arbejds-opgaver for øje. Dvs. hvis man er studerende og skal skrive eller sende opgaver, hvis man skal læse mails,  hvis man har forretnings-opgaver der skal udføres eller udenlands-samtaler, osv. Vi spilder ikke den dyrebare tid Gud har givet os med Verdens spil og anden online-underholdning. Vi bruger vor tid på at Helliggøre os selv og på at arbejde intenst for vor Himmelske Fars Rige.

Vi lever også uden fjernsyn i dagligdagen, idet vi ønsker at forblive tro imod Guds Ord, der siger, at vi skal fornye vort sind, så det dagligt bliver mere ligt Jesu’ sind.  Og de fleste “nyheder”, film og tv-serier fylder vore sind med løgn, sladder, utroskab, vold, ulykke og død, hvilket er stik imod Guds Ord. 1-2 aftener om ugen ser vi en Kristen tale eller en Kristen Film sammen.

De fleste af os har været internet-, mobil-  eller nyheds-og sports-junkies. Vi var blevet så afhængige, at vi fik abstinenser, hvis vi ikke fik vores daglige dosis. Men som enhver anden junkie, kunne også vi afvænnes. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt man virkelig er dedikeret til at arbejde for og med Gud og følge hans befalinger –  eller ej.

Når man flytter ind på Korsgaarden HAR man studeret reglerne – og fortalt alle, der bor der, at man også ønsker at følge dem.

Bryder man reglerne følger vi Bibelens anvisninger for hvorledes vi reagerer. Dvs. at vi:
1. Først taler med vedkommende under 4 øjne.
2. Dernæst er vi 2, der taler med vedkommende.
3. Virker det ikke taler hele fællesskabet (menigheden) med vedkommende.
4. Og virker det heller ikke må vedkommende desværre flytte ud (Se evt. Matthæus kap. 18, vers 15 – 17).

Sådanne Fællesskabs-regler kan for mange virke “unødvendige”, “fjernt fra virkeligheden” eller “totalitære”. Men man skal huske på, at det er fuldkommen FRIVILLIGT om man vil flytte ind i et Kristent bo- og arbejds-fællesskab, som Korsgaarden eller ej. Og finder man senere ud af, at man IKKE ønsker at leve som Fællesskabet lever, så kan man til hver en tid flytte ud igen.

Når man har studeret Bibelen igennem et stykke tid forstår man baggrunden for og meningen med befalingen om, “At skille sig ud fra Verden”.  Og når man først forstår denne radikale befaling, kan man foretage et personligt valg, på et oplyst grundlag.

Playglouchestershire-org-uk 1Al afvænning er svær.
Det var det også for os.

Men den nærhed, det fællesskab og det mentale overskud man får, når man IKKE kontinuerligt “er på” net, nyheder og sociale medier dagen lang, er en velsignelse for både den enkelte OG for Familierne og Fællesskabet.

Vi er her for Guds skyld.
Ikke for vor egen skyld.

HVAD ER KRISTNE VÆRDIER OG PRAKSISSER?

SAMMEN OM ALT: De første Kristne levede ikke isolerede for kun at mødes i kirken en gang om ugen. De havde slet ingen kirker. De mødtes i hinandens hjem. De levede tæt sammen og delte dagligdag, arbejde, sorger og glæder. Et liv, hvor man konstant er omgivet af næstekærlige mennesker, der vil én det bedste.

HELLIGGØRELSE: Kristenlivet er en proces. Og den proces hedder Helliggørelse. I Bibelen udtaler Gud, at vi SKAL være hellige, just som han er hellig. Han udtaler også, at uden Helliggørelse skal ingen se Gud. Så Helliggørelse kræves altså af enhver, der kalder sig Kristen. Vi er der for at hjælpe hinanden i Helliggørelsesprocessen.

NØD FOR MEDMENNESKER: Kristne er fyldt med nød for alle mennesker, der ikke kender Gud. Og det er de fordi de er overbeviste om, at der findes et liv efter dette liv, at vi i dette liv må vælge mellem det onde og det gode i denne verden, og dermed også vælge, hvorvidt vi vil tilbringe livet hinsides sammen med den onde eller den gode.

KAMPEN MELLEM DET GODE OG DET ONDE: Bibelen kalder den ondes (Satans) vej for den brede vej og den godes (Guds) vej for den smalle vej. På den brede vej lever mennesker som de lyster. De lever uden tanke for hvilken sorg og ulykke deres livsførsel bringer deres ægtefælle, deres børn (delebørn), deres forældre og Gud. De lyver, drikker, ryger, tager stoffer, er utro og svigter igen og igen. Nogle af dem, der går på den brede vej, tror ikke på Gud. Andre på den brede vej tror på Gud, men forhærder deres hjerter, både overfor Gud og overfor deres nærmeste – og fortsætter med at leve som de lyster. De er kolde overfor andres tårer, bønner og lidelser, hvilket betyder, at Gud, – ifølge Bibelen, også er kold overfor dem.

FARVEL TIL DET GAMLE LIV OG GODDAG TIL ET HELT NYT LIV: Jesus understreger, at INGEN skal se Himlen, hvis de ikke bliver “Født på ny”.  Det, at blive “Født på ny” betyder, at man løber skrigende væk fra den brede vej, hvor man før løj, drak, røg, tog stoffer, var utro og dagligt svigtede Gud og mennesker igen og igen; – og styrter ind på den smalle vej, hvor Gud og hans børn går. Man HADER tanken om, at såre eller svigte Gud og sine nærmeste igen og vil hellere, bogstaveligt talt, bide sig selv i tungen end at udtale sårende ord eller forbandelser igen. Man vil hellere lide end at følge sine lyster igen. Hellere opgive ALT end at ende ude på den brede vej igen.

I Bibelen ser vi, at Jesus siger: “Omvend jer! Fornægt jer selv! Tag jeres kors op! Og kom så og følg mig!” Når man bliver “Født på ny” forstår man hvad det betyder, “At dø med Kristus” og “At blive genoprejst med Kristus”. Man forstår hvad det betyder, at vende om, at fornægte sig selv, at tage sit kors op og så følge ham. Man bliver et nyt menneske. I stedet for, at lade sig lede af tidligere lyster, der førte en længere og længere væk fra Gud, lader man sig nu lede af Guds Hellige Ånd og fornægter / afskyr sine lyster.

Når man bliver “Født på ny” flytter den ondes (Satans) ånd ud og den godes (Guds) ånd flytter ind. Ens negative, destruktive tanker bliver udskiftet med positive, konstruktive tanker. Man bliver fyldt af en brændende længsel efter, at adlyde Gud 100 %. Man bliver fyldt af en længsel efter at blive Hellig, som han er Hellig, så man kan komme stadigt tættere på ham. Man bliver fyldt af en længsel efter, at redde så mange sjæle på vej mod evig fortabelse, som overhovedet muligt. Man “råber” dagligt til Gud om at få mere af hans nærhed, kraft og Hellighed. Man kan ikke få nok af Guds Ords (Bibelens) visdom, trøst, opmuntring, formaninger og befalinger, og man deler det gerne med alle, der gider at lytte. Man søger fællesskab med mennesker, der elsker og ærer Gud lige så højt som man selv gør. Livet bliver ubeskriveligt vigtigt for én og man ser det som en fantastisk gave. Man frygter Gud mere end mennesker og man bliver fyldt med virkelyst, glæde og optimisme.

HVAD GØR VI MED SABBATSBUDET?

Skrevet af: Ketriel Blad

HVAD GØR VI MED SABBATSBUDET

Gælder de 10 bud for alle Guds børn? Og hvordan med buddet om at holde Sabbaten?

Sabbaten stammer ikke fra Sinai ørkenen, men helt tilbage fra skabelsen, hvor den blev givet til Adam og Eva, og derfor gælder hele menneskeheden.

Sabbatsbudet er en af de grundlæggende regler, der skal sikre, at mennesket kan fungere efter hensigten. I Sabbaten ligger 3 rundlæggende ting: Velsignelse, helliggørelse og hvile (1. Mos. 2:3). Efter udgangen af Ægypten blev Sabbaten styrket og fremmet til at være pagtstegnet mellem YHWH (Gud) og Israel  (2 Mosebog 31:12-17). I Mattæus 5:17-19 ser vi, at Messias ikke kom for at ophæve Sabbatsbudet.

Sabbatsdagen blev fra begyndelsen helliggjort af Skaberen. Det indebærer, at den blev afsat til at være en særlig dag. Sabbaten er også til for at helliggøre mennesket, dvs. hjælpe mennesket med at tage en dag i ugen, hvor det helliger sig Herren mere dedikeret end på arbejdsdagene.

Når vi fejrer Sabbat bliver vi mindet om tre ting:
1. Skabelsen,
2. Friheden fra slaveriet i Ægypten,
3. Og frelsen gennem Messias’ død og opstandelse.

Efter hvad jeg forstår er spørgsmålet om Sabbaten ikke så afgørende for tidligere hedninger, som gennem Messias er blevet podet ind i Israel, som det er for de indfødte israelere. MEN, den er heller ikke uberettiget. Enhver bør søge Herren for at finde den vej ens egen familie skal gå.

Ændrer man derimod på YHWH’s (Guds) kalender og siger at Herrens dag er søndag, så er man på glat is. (Se Mathæus 5:17-19).

Hvis man samles søndag formiddag, i stedet for på Sabbaten, så viser man, at man rent praktisk har erstattet Sabbaten med søndagen og følger en katolsk tradition, som hævder at Kirken har erstattet Israel, som “det udvalgte folk” … samt at søndagen har erstattet Sabbaten, som “Herrens dag”.

Skal vi så følge den katolske kirkes tradition eller Messias’ Ord?

DER ER INGEN FRELSE I SABBATSBUDET

Der ligger ikke nogen frelse i, om man hviler på Sabbaten eller om søndagen … eller slet ikke. Det er snarere et spørgsmål om, at vise, hvem det er der bestemmer over den troende og over kirken. Jesus sagde at han er Herre over Sabbaten. Og når vi holder Sabbaten erkender vi, at Jesus er Herre over al vor tid (Matthæus 12:8).

I Apostlenes Gerninger 15 findes der retningslinjer for hvad der gælder for de hedninger, som omvendte sig fra synd og tog imod Israels Gud gennem Messias død og opstandelse.

I Apostlenes Gerninger kapitel 15 findes der retningslinjer for, hvad der gælder for de hedninger, som omvendte sig fra deres synder og tog imod Israels Gud gennem Messias død og opstandelse. I vers 21 ser vi, at de er velkomne til at være med i den jødiske undervisning i synagogerne på Sabbaten. Det ser altså ud, som om, at de 4 bud, der nævnes i Apostlenes Gerninger 15, ligger til grund, som Minimumsregler for, at de omvendte hedninger skal kunne være med i det jødiske Messianske fællesskab, Menigheden. Men disse er ikke de eneste regler, der gælder for dem. At have andre Guder, at lyve, stjæle, myrde og begå ægteskabsbrud, plus en masse andre regler, gælder også for dem. De 4 regler, der nævnes, virker som et sammendarg af de 7 grundgregler som, ifølge rabbinsk undervisning, blev givet til Noa og hans sønner; og som gælder for alle mennesker.

Det er ikke forkert, hvis de omvendte hedninger lever efter de bud, som blev givet til Israels folk på Sinai bjerg. Det er gode regler, givet af en god Far; til sine elskede børn, for at det skulle gå dem godt. Derimod er der regler, der ikke er obligatoriske for de hedninger, der tilslutter sig Israel. De er frit stillet, når det gælder, at efterleve Torahens bud, alt efter som Helligånden leder dem (Apostlenes Gerninger 15 og Romerne 2:26-27).

Det arbejdende Menneske har brug for at hvile en dag i ugen. Derfor bliver enhver gæst i Israel beordret til at holde Sabbaten sammen med israelerne (2. Mosebog 20:10).

Sabbaten indeholder en velsignelse, som den omvendte hedning får del i, hvis han vælger at overholde den. Den, der hviler en dag i ugen, bliver velsignet. Men den, der hviler på Sabbaten bliver særligt velsignet. Ifølge 1. Mosebog 2:3  findes der en speciel velsignelse for Sabbaten.

SABBATSFEJRINGEN I PRAKSIS

På trods af, at budet om at hvile på Sabbatsdagen er et af de 10 bud, der gælder for alle troende, så er fejringen af Sabbaten ikke tvang. Der står at vi skal tænke på Sabbaten (2 Mos. 20:8), holde Sabbaten (5 Mos. 5:12), hvile på Sabbaten (2 Mos. 23:12) og samles på Sabbaten (3 Mos. 23:1-3). Der står ikke noget om, hvordan Sabbaten skal fejres, men der står at vi skal “GØRE Sabbaten” (praktisere Sabbaten) (5 Mos. 5:15 enl. heb.). Det indebærer att Ha-Shem (Navnet) har givet sit folk frihed til at finde en måde at fejre Sabbaten på.

Det jødiske folk har igennem årtusinder udviklet en bestemt måde at fejre Sabbaten på. De starter fejringen med at tænde 2 lys inden solen går ned på den sjette ugedag (fredagen). Det betyder, at det er det sidste arbejde husmoderen gør i hjemmet inden hviledagen starter. Ifølge Torahen må man ikke tænde ild på Sabbaten (2 Mos. 35:3). Derfor tænder moderen 2 hvide lys inden Sabbatsdagen begynder.

Sabbatsbordet er dækket med en fin hvid dug, det fineste porcelæn, Kiddushbægeret af sølv og 2 Chalot (Sabbatsbrød). Efter at moderen har tændt Sabbatslysene og læst en velsignelsesbøn, synger familien sange sammen. Alle er i deres fineste tøj. Ægtemanden / Faderen, der er Familjens Præst, leder hele ceremonien og fortsætter med at velsigne sin Hustru med Ordsprogene 31:10-31. Derefter velsigner han sønnerne og beder om at de skal blive som Efraim og Manasse. Så velsigner han døtrene (4 Mos. 6:22-27) og beder om at de skal blive som Rebekka, Rakel og Lea. Så læser Faderen Kiddush over vinbægeret. Først velsigner han Herren som skaber vinrankens frugter og dernæst en velsignelse over Sabbatsdagen.  Når Faderen har taget en tår af bægeret rækker han det videre til sin førstefødte søn, der sidder på hans højre side. Ofte udtaler han velsignelser over ham. Den ældste søn giver bægeret videre til sin næstældste broder og udtaler en velsignelse over ham. Bægeret går siden videre til moderen, der sidder lige overfor Faderen og siden til døtrene, som sidder til højre for moderen. Hver og en drikker af bægeret og sender det videre sammen med en velsignelse. Til sidst kommer bægeret tilbage til Faderen, der drikker den sidste tår, der lades tilbage. Derefter går man ud i køkkenet og vasker sine hænder ved at hælde vand over hver hånd 3 gange. Derefter løfter hver og en sine hænder og velsinger Gud. Alle er derefter helt stille og går tilbage og sætter sig ved bordet.

Faderen fjerner den fine lille dug, der ligger over Sabbatsbrødene, løfter dem op ind for Gud og velsigner Ham som lader kornet vokse op af marken. Derefter bryder han brødet, dypper hver bid i salt og deler ud til hver og en og siger: “Shabbat Shalom”.

Når det er gjort kan man begynde at tale sammen igen.

Så nyder man Sabbatsmåltidet sammen med Gud og hans engle, som er kommet på besøg. Efter måltidet takker man Gud for maden og sidder sammen og snakker og synger og opbygger fællesskabet. Vi plejer at have Bibelspørgsmåls-konkurrence for børnene, der f.eks. får en karamel hver gang de svarer rigtigt.

Dette er bare ÉN af de mange forskellige måder man kan fejre Sabbat på. I de jødiske hjem varierer fremgangsmåden kun lidt og er historisk set som den før beskrevne.

Eftersom Guds Ord lærer os, at vi ikke skal lave mad på Sabbaten, så er alt blevet forberedt på den 6. ugedag (dvs. om fredagen). Mange lader middagsmaden stå under et specielt dække, så den holder sig varm hele natten til Sabbatsmiddagen om lørdagen.  Personligt så vælger vi at varme maden i mikroovnen. De ortodokse jøder bruger slet ikke elektricitet på sabbatsdagen idet de mener, at det er at bryde forbudet mod at “tænde ild” (2 Mos. 16:22-30).

Selv om mange jøder mener det er ok, at tidligere hedninger fejrer Sabbaten, så mener de, at de tidligere hedninger ikke skal fejre den præcis som jøderne gør, for dermed at skabe en tydelig adskillelse mellem folkene. Men idet Messias har nedbrudt den mur og har gjort os til et folk (Hans folk), mener vi, at omvendte hedninger kan fejre Sabbaten som jøderne gør det (Ef.2:14-15). Dette viser, at vi er blevet indpodede i Israel, gennem Messias’ død og genopstandelse og dermed er medarvinger til den samme frelse som jøderne (se Jesaja 56:2-8).

VORES FAMILIE OG SABBATEN

Som familje har vi personligt valgt at følge den jødiske tradition, når det gælder Sabbatsfejringen. Vi mener, at den er god og at den giver os en følelse af, at vi er ét med Israel og det jødiske folk.

Men, som sagt, så er det ikke noget vi SKAL gøre. Ud fra de forudsætninger man har, må hver enkelt søge deres måde, at fejre Sabbat sammen som Familje.

Sabbaten begynder ved solnedgang om fredagen og slutter ved solnedgang om lørdagen. Man plejer at gå efter de 3 stjerner på himlen. Når de er synlige er næste dag begyndt.

Forfatter: Ketriel Blad

Fra Messianska Föreningen Shalom

© 2020 KORSGAARDEN

Tema af Anders NorenOp ↑