SAMMEN OM ALT: De første Kristne levede ikke isolerede for kun at mødes i kirken en gang om ugen. De havde slet ingen kirker. De mødtes i hinandens hjem. De levede tæt sammen og delte dagligdag, arbejde, sorger og glæder. Et liv, hvor man konstant er omgivet af næstekærlige mennesker, der vil én det bedste.

HELLIGGØRELSE: Kristenlivet er en proces. Og den proces hedder Helliggørelse. I Bibelen udtaler Gud, at vi SKAL være hellige, just som han er hellig. Han udtaler også, at uden Helliggørelse skal ingen se Gud. Så Helliggørelse kræves altså af enhver, der kalder sig Kristen. Vi er der for at hjælpe hinanden i Helliggørelsesprocessen.

NØD FOR MEDMENNESKER: Kristne er fyldt med nød for alle mennesker, der ikke kender Gud. Og det er de fordi de er overbeviste om, at der findes et liv efter dette liv, at vi i dette liv må vælge mellem det onde og det gode i denne verden, og dermed også vælge, hvorvidt vi vil tilbringe livet hinsides sammen med den onde eller den gode.

KAMPEN MELLEM DET GODE OG DET ONDE: Bibelen kalder den ondes (Satans) vej for den brede vej og den godes (Guds) vej for den smalle vej. På den brede vej lever mennesker som de lyster. De lever uden tanke for hvilken sorg og ulykke deres livsførsel bringer deres ægtefælle, deres børn (delebørn), deres forældre og Gud. De lyver, drikker, ryger, tager stoffer, er utro og svigter igen og igen. Nogle af dem, der går på den brede vej, tror ikke på Gud. Andre på den brede vej tror på Gud, men forhærder deres hjerter, både overfor Gud og overfor deres nærmeste – og fortsætter med at leve som de lyster. De er kolde overfor andres tårer, bønner og lidelser, hvilket betyder, at Gud, – ifølge Bibelen, også er kold overfor dem.

FARVEL TIL DET GAMLE LIV OG GODDAG TIL ET HELT NYT LIV: Jesus understreger, at INGEN skal se Himlen, hvis de ikke bliver “Født på ny”.  Det, at blive “Født på ny” betyder, at man løber skrigende væk fra den brede vej, hvor man før løj, drak, røg, tog stoffer, var utro og dagligt svigtede Gud og mennesker igen og igen; – og styrter ind på den smalle vej, hvor Gud og hans børn går. Man HADER tanken om, at såre eller svigte Gud og sine nærmeste igen og vil hellere, bogstaveligt talt, bide sig selv i tungen end at udtale sårende ord eller forbandelser igen. Man vil hellere lide end at følge sine lyster igen. Hellere opgive ALT end at ende ude på den brede vej igen.

I Bibelen ser vi, at Jesus siger: “Omvend jer! Fornægt jer selv! Tag jeres kors op! Og kom så og følg mig!” Når man bliver “Født på ny” forstår man hvad det betyder, “At dø med Kristus” og “At blive genoprejst med Kristus”. Man forstår hvad det betyder, at vende om, at fornægte sig selv, at tage sit kors op og så følge ham. Man bliver et nyt menneske. I stedet for, at lade sig lede af tidligere lyster, der førte en længere og længere væk fra Gud, lader man sig nu lede af Guds Hellige Ånd og fornægter / afskyr sine lyster.

Når man bliver “Født på ny” flytter den ondes (Satans) ånd ud og den godes (Guds) ånd flytter ind. Ens negative, destruktive tanker bliver udskiftet med positive, konstruktive tanker. Man bliver fyldt af en brændende længsel efter, at adlyde Gud 100 %. Man bliver fyldt af en længsel efter at blive Hellig, som han er Hellig, så man kan komme stadigt tættere på ham. Man bliver fyldt af en længsel efter, at redde så mange sjæle på vej mod evig fortabelse, som overhovedet muligt. Man “råber” dagligt til Gud om at få mere af hans nærhed, kraft og Hellighed. Man kan ikke få nok af Guds Ords (Bibelens) visdom, trøst, opmuntring, formaninger og befalinger, og man deler det gerne med alle, der gider at lytte. Man søger fællesskab med mennesker, der elsker og ærer Gud lige så højt som man selv gør. Livet bliver ubeskriveligt vigtigt for én og man ser det som en fantastisk gave. Man frygter Gud mere end mennesker og man bliver fyldt med virkelyst, glæde og optimisme.