Udtrykket fra skabelsesberetningen ”Som mand og kvinde skabte han dem” er ikke præcist. De hebraiske ord handler nemlig om det maskuline og det feminine, skriver kronikøren.

Denne kroniks overskrift er et citat fra Det Nye Testamente, nærmere bestemt Første Korintherbrev 16,13.

Men i dag skal man være forsigtig med at bruge ”mandig” som en positiv betegnelse, har jeg erfaret – i hvert fald rummer internettet tusindvis af sider, der mener, at opfordringer som ”Mand dig op!”, ”Tag det som en mand!” og lignende, er udtryk for et negativt syn på kvinder.

Men det skyldes en helt grundlæggende misforståelse, nemlig at det maskuline og det feminine skulle være diametrale modsætninger på en éndimensional akse. Misforståelsen er meget udbredt. De fleste antager, at jo mere maskulin en mand er, desto mindre feminin er han, og vice versa.

Derfor er mange mænd hunderædde for at indrømme, at de også besidder feminine sider, fordi de føler, at det truer deres maskulinitet. Og derfor høres sætningen ”Han er et rigtigt mandfolk!”, som om der var tilføjet et underforstået ”og ikke en kvinde”.

Hvad er maskulinitet og femininitet, bibelsk set?

Men som sagt tror jeg, det er en misforståelse at tænke sådan. I skabelsesberetningen læser vi jo: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem” (1 Mos 1,27).

Den formulering gør det nærliggende at antage, at det maskuline og det feminine på hver sin måde er en uopgivelig del af menneskets gudbilledlighed. Men det må jo indebære, at både maskulinitet og femininitet er positive værdier, som et menneske kan besidde i større eller mindre grad. Og eftersom gudbilledligheden er blevet beskadiget af syndefaldet (”vi tabte den ære, Guds billedes frugter at bære,” som vi synger med Brorson), må vi forvente, at såvel maskulinitet som femininitet, er en mangelvare i den faldne verden, vi lever i. Det betyder, at en mand der mangler maskulinitet, ikke af den grund er feminin; han er blot umaskulin.

Hvad er maskulinitet og femininitet da, bibelsk set? Ja, hvis vi ser på de hebraiske ord, der bruges i skabelsesberetningen, så tror jeg, at de kan give os en stor del af svaret. Det er nemlig værd at bemærke, at 1 Mos 1,27 ikke bruger de gængse ord for ”mand” og ”kvinde” (nemlig ish og ishah), som betegner de to køn i deres fysiske fremtræden, men derimod ordene zakar og neqebah, som betegner de to køns kvaliteter på det åndelige plan. Derfor gengiver de fleste engelske bibeloversættelser også sætningen som ”male and female he created them” og ikke ”as man and woman he created them”.

Gud har jo ingen krop, så hvis vores kønsidentitet er udtryk for forskellige sider af Guds væsen, må særpræget sidde ”i sjælen, i vores inderste, evige natur”, som John Eldredge skriver i sin bog Født vild – Det maskuline hjerte.